Odder bymidte bliver byens grønne hjerte

Odder kommune arbejder for, at forbedre bymidten. Byrådet besluttede på byrådsmødet i går, at anlægge en Folkepark på parkeringspladsen foran Rådhuset. Folkeparken skal binde naturen og byrummet sammen og skabe et forum for fælles aktivitet. Det skal være med til at styrke handlen og gøre byen mere attraktiv både for tilflytter og borgerne.

Foto: BOGL
Illustration fra BOGLs forslag til Folkepark i Odder.

Af Emma Astrup

Store butikscentre gør det nemt, hurtigt, effektivt at finde det, du mangler. De små butikker i de mindre byer tvinges til at dreje nøglen rundt. Arkitekt og byplanlægger i Odder Kommune, Louise Holmegaard Madsen, mener, at det er vigtigt at holde liv i de små butikker placeret i de gamle bykerner og gøre bymidten mere attraktiv. Hun er projektleder for bymidteudviklingsprojektet i Odder kommune, de arbejder på, at gøre midtbyen mere attraktiv for borgerne:

”Der skal nogle andre tilbud ind i byen. Flere rekreative faciliteter. Flere anledninger til at komme ind til byen end bare ene og alene det at købe ind,” fortæller hun.

De tre anlægsprojekter

 Bymidteprojektet udmøntes i tre anlægsprojekter:

Folkeparken bringer naturen tættere på byen

Folkeparken er det første projekt på dagsordenen. Ifølge Louise Holmegaard Madsen skal det være et stort grønt område med plads til både aktivitet og afslapning.

”Der skal være et sted at slå sig ned og hygge sig,” fortæller hun.

Byrådet besluttede på byrådsmøde den 5/10-2020, at udskifte parkeringspladsen foran rådhuset med en folkepark. Odder Kommune har i samarbejde med Realdania afviklet en arkitektkonkurrence om Folkeparken. På byrådsmødet blev arkitekt teamet BOGL udpeget som vinderen.

“Det er en fantastisk mulighed for at skabe et grønt hjerte, der binder bymidten sammen,” fortæller Jens Linnet, kreativ direktør, BOGL.

Folkeparken skal flette åen ind i byen og skabe en stærk kobling mellem naturen og byrummet. En parkpromenade skal binde midtbyen sammen, imens en pavilion forlænger årstiderne og giver mulighed for socialt samvær året rundt. Promenaden, åen og pavilionen skal til sammen skabe synergi og et rum for socialt samvær.

Foto: Emil Rasmussen
Parkeringspladsen foran rådhuset, som den ser ud i dag.
Foto: BOGL
Illustration fra BOGLs forslag til Folkeparken
Illustrationer fra BOGLs forslag til Folkeparken

Ny café i Centralhotellet

Ifølge Louise Holmegaard Madsen skal folkeparken tilbyde et nyt udflugtsmål til byen. På samme måde vil kommunen gerne skabe et cafemiljø omkring torvet. Caféen skal ligge på torvet i den fredede bygning Centralhotellet.

Foto: Odder Kommune

Centralhotellet blev opført i 1908 og var oprindeligt et hotel. I det tidligere restaurantlokale dominerer et skulptureret træ, hvis grene forsvinder i loftet. Bygningen har gennem historien stået tom af flere omgange. Sidst lå der en tøjbutik i det tidligere restaurationslokale. Nu er det tid til, at der igen skal liv i det karakteristiske lokale. Lokalet ombygges til en kunst og kulturcafé.

Caféen skal drives af en gruppe frivillige. Kunsterne, der udstiller på caféen, skal også agerer værter. De har desuden stor frihed til selv at sammensætte udstillingen.

”Det skal være et åbent forum, der skal være plads til, at der kommer flere med hele tiden,” fortæller Louise Holmegaard Madsen om konceptet.  

Foto: Louise Holmegaard Madsen
Foto: Louise Holmegaard Madsen
Foto af torvet i Odder og Centralhotellet.

Caféen åbner første gang fredag den 27 november. Fremover vil der være åbent samme dage, som der er torvemarked. På den måde, er det flere ting at tage ind til byen.

Realdania støtter

Der er mange bolde i luften, og mange visioner på kommunens tegnebræt. Odder Kommune har fået 50 procent af de budgetterede midler gennem Realdanias kampagne ’Hovedbyer på forkant’. Kampagnen støtter 11 kommuner i yderområderne til at styrke deres hovedbyer og primært bymidterne. De arbejder for, at gøre det mere attraktivt at bosætte sig i yderområderne. Odder kommune har fået tildelt et støttebeløb på 625.000 kr. til strategisk midtbyplanlægning ifølge realdania.dk.

Forandringerne er vigtige

Ifølge Louise Holmegaard Madsen er det vigtigt at skabe flere kulturelle arrangementer. Forandringer skal få folk til at komme til byen, og få folk til at identificere sig med sin hjemby.

”Få folk til at føle, at det er deres by. At det ikke er ligegyldigt, hvor man tager hen. Hvis man vil have en levende by, skal man selv være med til at skabe den. Det er ikke givet, at der sker noget spændende. Man er nødt til selv at være aktiv del af det,” siger hun.