Tunøs overlevelse afhænger af mere end færgen

Politikerne i Odder Kommune forsøger at gøre Tunø til et mere attraktivt sted at bo i håbet om at få flere tilflyttere. Der er de seneste år blevet taget flere initiativer, som skal sikre øens overlevelse, men det er en udfordring at finde den nødvendige økonomiske støtte.

Hvis bare to børnefamilier flytter fra øen, så lukker skolen ned. Foto: Erik Jepsen/Ritzau Scanpix

Af Nina Schaumann

Odder Kommune har svært ved at skabe udvikling på Tunø. Det er på trods af, at der i 2018 blev nedsat et midlertidigt udvalg bestående af politikere fra Odder Byråd og en række nøglepersoner fra Tunø. Deres mission var at finde frem til de basale udfordringer, Tunø står overfor, samt en række mulige løsninger for at sikre øens overlevelse. Alligevel er der ikke sket meget siden, da det er en udfordring at finde de nødvendige økonomiske midler samt få de nødvendige tilladelser.

Øens udfordringer

Tunø har, som så mange andre øsamfund, længe kæmpet for deres overlevelse. Folk flytter derfra og befolkningen bliver ældre. Den lokale skole med klassetrinene 0.-6. har i øjeblikket fire elever.

Desuden er der mange ansatte på øen, som bor på fastlandet, og derfor er afhængige af færgen. Dette gælder blandt andre de tre sygeplejersker, der arbejder en uge hver på skift, samt den lokale pædagog.

Gennemsnitsalderen på Tunø er 58,0 år, en del over landsgennemsnittet på 41,8 år. Grafik: Tunøudvalget (Bemærk at tallene er fra 2018)

Hønen eller ægget

I 2018 var udvalgets konkrete målsætning at få 150 faste beboere, heraf 10-15 børnefamilier. Dengang var der 112 beboere, hvor tallet i dag er faldet til 105.

Et problem for øen er særligt manglen på boliger. Når en borger dør, bliver boligen ofte overdraget til familien, som vælger at bruge dem til fritids- eller sommerhus, og der kommer mangel på helårsboliger.

Leif Gjørtz Christensen, byrådsmedlem i Odder Kommune, samt formand for ø-udvalget, mener, at der skal flere ting til, for at tiltrække de ressourcestærke børnefamilier og unge og dermed sikre øens overlevelse. Ifølge ham skal der både bygges boliger, samt skabes en udvidet og brugbar færgeforbindelse.

“Det er lidt ligesom hønen og ægget, man kan ikke have den ene uden den anden. Og så kan man selvfølgelig diskutere, hvor man starter. Vi har så kun haft muligheden for færgen lige nu,” siger Leif Gjørtz Christensen.

På byrådsmødet i går blev en ny plan for kommunen fremlagt, herunder med et initiativ om flere færgeafgange mellem Tunø og Hou.

Færger er en vigtig måde at sikre småøernes overlevelse Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fondene er uvillige

Det store problem for ø-udvalget har været at finde fonde, som ønsker og tør at investere i Tunø, samt at få de nødvendige tilladelser, da hele øen udover Tunø By er et fredet område, og der skal derfor søges dispensation. Derfor er der sket minimale ting siden rapporten udkom i 2018. Dette kan Leif Gjørtz Christensen nikke genkende til.

“For nyligt fik vi afslag på noget så simpelt som en tipi og smedehytte til øens shelter-område. Det er små ting som det, der gerne skulle være med til at sikre, at turisterne har lyst til at komme i fremtiden,” fortæller han.

Dilemmaet er særligt, at fondene ikke er sikre på, om de kan få pengene igen. Hvis der slet ikke ender med at flytte flere til øen, så ender husene med at stå tomme i sidste ende. Men på den anden side har folk heller ikke lyst til at flytte til, før de er sikre på øens udvikling og om det kan lade sig gøre at pendle.

Fokus på børnefamilierne

Ø-udvalget har været i dialog med arkitektfirmaet Sleth, og de har nu fokus på at få bygget 10 nye familieboliger i et af de tre områder, der i 2018 blev udset som mulige byggegrunde. Designet er på plads, og interessen er der allerede fra mulige tilflyttere. Nu handler det bare om at finde midlerne, som skal komme udefra. Ifølge Leif har de allerede skabt kontakt til en række mulige investorer, herunder boligforeninger, private personer og fonde.

Øen har allerede nu været i kontakt med flere personer, som er interesserede i at flytte til øen, men hvor det ikke har været muligt at finde boliger til dem.

“Så snart mulighederne er der, så er det også muligt at rekruttere – der er mange sommergæster og mange, der forelsker sig i øen. Jeg tror at der er sådan lidt en trend i øjeblikket med folk, der kommer fra de store byer, Aarhus og København, der bor med børn inde i byen, og de gerne vil ud,” siger Leif Gjørtz Christensen.

Han håber også, at projektet kan blive gennemført, så Tunø kan nå op på det oprindelige mål om 150 fastboende borgere.

“Vi skal jo helst opfylde vores egen målsætning indenfor de næste tre til fire år. Vi skal helst undgå den negative skrue, hvor alt for mange falder bort eller flytter væk. Så lukker købmanden, og rigtig, rigtig meget falder fra hinanden, for så er det for sent,” siger han.